Særudstillingen "Den Første Dinosaur" fortæller i billeder, video og 3D animation den betagende historie om livet i Triastiden for 210 mio år siden i Grønland på det daværende Pangæakontinent.
Du kommer på en tidsrejse ud over det sædvanlige, og du kan teste forskellen på dinosaurer og øgler på din egen krop i temarummet.
Du kommer også med bag om scenen og ser, hvordan palæontologer og geologer arbejder for at afdække mysterierne om fortidens dyr og planter. En spændende arbejdsproces, som er gået forud for vores udstilling.
Tag med vores guider på opdagelse i den fantastiske natur udenfor GeoCenter Møns Klint. Her venter udfordrende mountainbikeruter på klinten, klatre- og svævebaner i toppen af Klinteskoven og meget andet.