Kystlinien på Møns østkyst er et spektakulært syn. De stejle, hvide klintestrækninger, der strækker sig over cirka 7 km, rejser sig brat op fra havet - helt op til 128 meter over fossilstranden.
Den evige nedbrydning af klinten giver vandet en helt særlig farve, og gemmer på spændende fossiler fra fortidens dyreliv i Kridthavet.
Download Naturstyrelsens vandretursfolder for området.
BEMÆRK!
Klinten er et stykke levende natur. Skred og nedstyrtninger kan forekomme overalt på klinten, særligt i vinterhalvåret. Al færdsel i området sker på eget ansvar.
Naturen på Østmøn er noget helt særligt. Faktisk så enestående, at du SKAL opleve den.
Tag selv på oplevelse i den vilde natur - og hold godt øje med vandrefalkene, orkidéerne, træerne, kysten og Danmarks skønneste stjernehimmel …
Tag med vores guider på opdagelse i den fantastiske natur udenfor GeoCenter Møns Klint. Her venter udfordrende mountainbikeruter på klinten, klatre- og svævebaner i trætoppen af Klinteskoven og meget andet.