Events

Familieuge 2018 på GeoCenter Møns Klint

Familieuge 2018

Vi skyder sommerferien i gang med en masse lærerig underholdning for børn på sommerferie. Vi har designet et program egnet til sjov og læring sammen med bedsteforældre, forældre, mostre, fastre, onkler og tanter i fire festlige dage fra 2.-8. juli 2018.

I Familieugen er der, udover særlige aktiviteter, også faste guidede mountainbiketure, guidede fossiljagter og træklatring og svævebane hver dag.  Og så er de flotte, interaktive udstillinger og 3D biografen naturligvis åbne.


Aktiviteterne er gratis, når man har billet til GeoCenter Møns Klint. Billetten kan gratis laves om til et sæsonkort på købsdagen, så I kan komme igen hver dag og være med til nye aktiviteter.

Byg en dinosaur

I Familieugen kan du hver dag være med til at bygge et rigtigt dinosaurskelet. Dinosauren er en plateosaur, stjernen fra vores udstilling Den Første Dinosaur.

Tid:
hver dag kl. 13.00. Aktivititeten varer en time.

Mødested:
I receptionen

 

Aktiviteter i Workshoppen

Hver dag i Familieugen byder på en ny, spændende aktivitet i Workshoppen i udstillingen.

Mandag:
Lav stendyr – byg dit eget fantasidyr af sten og andre materialer fra naturen.

Tirsdag:
Støb en dinosaurtand –og tag den med hjem.

Onsdag:
Slagt en fugl – naturvejlederen dissekerer en fugl og fortæller om fugles anatomi.

Torsdag:
Det Store Fossilshow – de bedste historier om kridtets fossiler.

Fredag:
Sandskulptur-konkurrence – byg en flot skulptur af magisk sand. Tag et billede og læg på vores facebookside. Vi finder en vinder. Flotte præmier!

 

Dinosaurjagt i Grønland – foredrag

Synes du tanken om at være dinosaurjæger virker dragende? Så kom og hør GeoCenter Møns Klints direktør Nils Natorp fortælle om GeoCentrets store dinosaurekspedition til Grønland i 2012.


Der vil være masser af billeder og video samt gode anekdoter om lejrliv og om hvordan palæontologerne arbejder. Foredraget henvender sig både til større børn og til voksne.